Musklens opbygning

En skeletmuskel består af en tætpakket gruppe af meget lange celler,muskelfibre, som er samlet i bundter (muskelfascikel). En typisk muskelfiber er to til tre cm lang og 0,05 i diameter. den er opbygget af mindre strukturer, ved navn muskelfibriller. Heri findes de tykke og tynde muskelfilamenter, der overvejende udgøres af proteinerne aktin og myosin. et stort net af kapillærer holder musklen velforsynet med blod, hvis ilt og druesukker

skaber den nødvendige energi til sammentrækningen.

Når vi ser på muskler, deler vi det op i tre forskellige former for muskler:

Musklens opbygning

SÅDAN VIRKER MUSKlEN

I den afslappede muskel overlapper muskelfilamenterne kun delvist hinanden. Under sammentrækningen bevæger myosin- filamenterne sig ind mellem aktin-filamenterne, så muskelfibrillerne og hermed muskelfiberen bliver kortere. musklens sammentrækningsgrad og spænding afhænger af, hvor mange muskelfibre der deltager i forkortningen.

Muskelsammentrækning

musklernes sammentrækning er styret fra hjernen. impulser udgår gennem motoriske nerver, som fører fra hjerne ud til musklerne. Hvis musklerne arbejder, fordi kroppen f.eks har modtaget en smerteimpuls, er denne kommet til hjernen gennem de sensoriske nerver, der fører fra sanseapparatet til hjernen. musklens styrke afhænger af, hvor meget de er strakt. i armen er musklen stærkest ved en armvinkel på ca. 90 grader. i ydrepositionerne er muskler ikke så stærke.

De tværstribede muskler(skeletmuskulatur), som er de ”frivillige muskler” og er forankret til knogler via sener, og bruges til at påvirke skeletale bevægelser til at holde kroppen oprejst.
Skeletmuskulaturen, er den eneste muskulatur, som er under viljens herredømme, f.eks beestemmer vi selv om vi ønsker at bøje vores arm eller ej. Derudover kan skeletmuskulaturen dog også aktiveres ubevidst, f.eks kan kroppen begynde at ryste for at få varmen.

Glatte muskler eller "ufrivillige muskler", findes inde i organer og strukturer såsom spiserøret, maven, tarmene, bronkierne, livmoderen, urinrøret, blæren, blodårerne og selv huden (hvori de kontrollerer kropsbehåringens oprejsning). I modsætning til skeletmuskler er glatte muskler ikke under bevidsthedens kontrol.

Hjertemuskler, er også "ufrivillige muskler" men ligner i struktur mere skeletmuskler, og findes kun i hjertet. Hjerte- og skeletmuskler er "striate" da de indeholder sarkomerer og er pakket ind i meget regulære bundter; glatte muskler har ingen af disse. Mens skeletmuskler er arrangeret i regulære, parallelle bundter, forbinder hjertemuskler i forgrenede og usædvanlige vinkler. "Striated" muskler sammentrækker og slapper af i korte, intense træk hvorimod glatte muskler har længere eller somme tider næsten permanente sammentrækninger.

Fodnote:

Muskler består af 75% vand, 20% Protein, 5% fedt, sukker og forskellige ioner. 40% af kroppens legemsvægt består af muskler.
Den funktion der gør at vi kan bevæge os, er at muskler er uelastiske sener er fæstnet på en knogle, på to sider af leddet. Når en bevægelse sker bliver muskler kun aktivt forkortet, ikke aktivt strukket ( det vil sige, at muskler kun kan trække sig sammen, ergo -> de har kun en funktion). Hvis vi har en overarms, som bøjes op mod skulderen, er det biceps som bliver forkortet. det er ikke triceps, som bliver aktivt forlænget, kun passivt. Helt overordnet kan man sige, at musklernes sammentrækning skaber kroppens bevægelser.